Guide: Sådan sikrer du dig mod gæld i bil

Hvordan sikrer du dig mod gæld i bil: At betale af på gæld er aldrig sjovt, men forestil dig så, at du skal betale af på en gæld som du ikke selv har stiftet. Det er et scenarie du risikere at stå i, hvis du ikke er opmærksom på, om der er gæld i den bil, som du er ved at købe. Vi guider dig her til hvordan du sikrer dig mod gæld i en bil gennem fire nemme steps.

Restgæld i bil - hvad er det? 

 

Restgæld betyder i alt sin enkelthed bare at sælger/ejer af bilen ikke har betalt hele lånet af på bilen endnu. Restgælden er dermed det beløb de mangler at betale før bilen er gældfri.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på om der er restgæld i en bil du er ved at købe, da gælden følger bilen og ikke personen der har stiftet gælden i første omgang. Køber du en bil med restgæld vil du derfor risikere at stå med regningen, hvis du ikke er varsom. 

 

Der er dog ikke nogen grund til at løbe skrigende væk, hvis du opdager at der er restgæld i den brugte bil du har forelsket dig i. Du skal bare følger disse fire steps nedenfor, hvis du vil sikrer dig mod gæld i bil. 

 

1) Sådan sikrer du dig mod gæld i bil: Slå nummerpladen op

 

Når du har fundet en brugt bil, f.eks. hos AutoOffer Garantibil, som du er interesseret i at købe, er det en god idé at starte med at undersøge bilens data. Det gøres nemmest ved at slå nummerpladen op på nummerplade.net eller tjekbil.dk hvor du f.eks. kan se synsrapport, indregistreringsdato samt om der er gæld i bilen. 

 

Hvis der ikke er gæld i bilen vil der stå: Ingen pant registreret

Hvis der derimod er gæld i bilen vil der stå: Der er registreret pant

 

Hvis der er gæld i bilen vil der stå hvilket beløb det oprindelige lån er på, samt fulde navn på skyldner. Næste skridt for dig vil nu være at få oplyst hvor meget de har betalt af på gælden, og altså hvor meget de skylder i bilen dags dato. 



2) Sådan sikrer du dig mod gæld i bil: Få et indfrielsesdokument fra ejer

 

For at finde ud af hvor meget nuværende ejer skylder i bilen skal du bede dem om et indfrielsesdokument. Ejeren af bilen skaffer indfrielsesdokumentet ved at kontakte deres låneudbyder. 

 

Hvad er et indfrielsesdokument? Et indfrielsesdokument fortæller hvor meget nuværende ejer skal betale inkl. renter samt gebyr, hvis man ønsker at indfri billånet nu. 

 

Når du har modtaget indfrielsesdokumentet ved du præcis hvor meget nuværende ejer skylder på billånet, og du skal nu aftale med sælger hvordan gælden skal indfries, så du ikke risikerer at lave en omregistrering af bil med gæld. 

 

Det er altid en god idé at få udarbejdet en slutseddel hvori aftalen vedr. gældsindfrielse indgår. 



3) Sådan sikrer du dig mod gæld i bil: Lav en slutseddel 

 

Det er altid en god idé at få udarbejdet en slutseddel ifm. køb af vare, da begge parter på den måde er juridsk sikret, hvis noget skulle gå galt f.eks. i forbindelse med indfrielse af restgælden. 

 

I slutsedlen skal du sørger for at få skrevet ind at bilen sælges gældfri og at evt. gæld vil blive indfriet inden overdragelse. Du kan f.eks. bruge standardslutsedlen fra FDM som er gratis og kan printes ud direkte fra deres hjemmeside. 

 

Hvis du køber en brugt bil gennem AutoOffer Garantibil sørger vi for at udforme en slutseddel, som både køber og sælger underskriver med NemID. I slutseddel står der altid at bilen sælges uden gæld of hæftelser. 

 

Selvom begge skriver under på at bilen er gældfri ved overdragelse, så hænger du desværre stadig på købers restgæld ved overtagelse af bilen, hvis sælger misligholder aftalen. For at være sikker på ikke at skulle tage en evt. kamp i retten efter købet er gået igennem, råder vi altid vores kunder til at dele betaling af bilen op i to - se hvordan nedenfor. 



4 ) Sådan sikrer du dig mod gæld i bil: Del betalingen op i to

 

Hvis du vil være 100 procent sikker på at du overtager en bil uden gæld, så er den mest sikre metode at du indfrier gælden i bilen selv, når betalingen for bilen skal ske. 

Hvis bilen f.eks. koster 150.000 kr., og indfrielsesdokumentet viser at sælger stadig skylder 50.000 kr. i bilen, skal du gøre følgende: 

 

1) Du overfører beløbet på indfrielsesdokumentet (50.000 kr.) til långiver 

2) Du overfører det resterende beløb (100.000 kr.) til sælger af bilen

 

På den måde får sælger indfriet gælden på bilen, og du er 100% sikker på at du overtager en bil uden gæld. 



Er du på udkig efter en brugt bil?

 

Tag et kig på vores udvalg af brugte biler, hvor du får vores AutoOffer brugtbil pakke med i købet, som blandt andet inkluderer NemID slutseddel, hvor sælger skriver under på at bilen sælges gældfri. Vi er med dig hele vejen, og guider dig nemt og sikkert gennem handlen.

 

Vores kundesupport har åbent: 

Alle hverdage mellem kl. 10.00 - 18.00

Weekender og helligdage: Lukket 

 

Kontakt AutoOffer på: 

Telefon: 70 605 608

Email: kontakt@autooffer.dk