Guide: Sådan får din elbil bedre rækkevidde i kulden

Kulde og batterier er ikke just bedste venner, da rækkevidden på din elbil falder drastisk når frosten sætter ind. Men hvad gør man, når man bor på den nordlige halvkugle hvor graderne i vinterhalvåret hurtigt nærmer sig frysepunktet? Du følger blot AutoOffers 5 gode råd og bliver godt kørende i din elbil - også om vinteren.

5 råd: Sådan forlænger du elbilens rækkevidde i det kolde vejr 

 

1: Parker bilen indendørs hvis muligt

Ifølge Teknologisk Institut er den optimale temperatur for elbilers batterier mellem 15-30 grader. En kold vinternat med minusgrader er lig med et koldt batteri samt kabine, hvor der skal bruges ekstra meget energi på at varme det op. Det kommer naturligvis til at gå ud over rækkevidden.  Har du derfor en garage med plads til, at du kan holde elbilen der, vil vi råde dig til at parkerer din elbil der. Garagen sikrer mod det værste frost og kulde, og du skal dermed bruge knap så meget energi på at få batteriet varmet op om morgenen. Bor du i byen? Så se om der ikke er plads i et nærliggende parkeringshus. 

 

 

2: Tjek bilens dæktryk inden afgang

Luften i din elbils dæk trækker sig sammen i kulden, hvilket kan resultere i at dit dæktryk falder. Hvis din elbils dæktryk er for lavt øges modstanden når du kører hvilket forringer bilens energiforbrug. 

 

I de fleste moderne elbiler får man heldigvis en advarsel, hvis dæktrykket er under den anbefalede grænse. Vises denne advarsel, er det en god idé at reagere på det. Det er nemlig ikke kun din rækkevidde det kan gå ud over, men også din sikkerhed. Hvis dækkene ikke har det korrekte dæktryk, kan det nemlig påvirke styre- og bremseegenskaberne. 

 

 

3: Lad bilen op tæt på afgang

Sørg for at planlægge din opladning så batteriet er fuld opladt umiddelbart lige før, du skal afsted. Derved er batteriet allerede varmt når du kører, og batteriet mister ikke energi ved først at skulle varmes op. Dette øger din rækkevidde markant. 

 

 

4: Varm din bil op på forhånd

Sæt din bil til at forvarme kabinen, mens den stadig sidder i opladeren. Ud over at det øger komforten at kunne sætte sig ind i en dejlig varm bil, så øger det også rækkevidden, da du ikke behøver bruge batterikapacit på at opvarme bilen. 

 

Hvis du har glemt at forvarme din elbil så undgå at skrue varmen i kabinen op på fuld styrke. Det vil nemlig trække rigtig meget på batteriet energi. Tænd i stedet sædevarme samt rat varmen, hvis din bil har dette, og vent på at bilen varmer stille og roligt op.

 

 

5: Tilpas din kørestil efter forholdene

Er der sne, is eller slud så er det altid en god idé at sænke farten og køre forsigtigt. Ved at sænke farten bruger du mindre energi og øger dermed rækkevidden. Når du kører langsomt i din elbil vil du samtidig have et bedre overblik over trafikforholdene hvilket resulterer, i at du vil bruger den fysiske bremse mindre og i stedet bremse bilen ved at løfte foden fra speederen. Dermed udnytte du den regenererede bremseenergi hvilket kommer dit batteri og rækkevidde til gode. 

 

 


 

Er du interesseret i en ny elbil?

 

Er du på udkig efter en ny eller brugt PHEV eller elbil? Så er AutoOffer, Danmark’s største online formidler af salg og køb af biler, det rette sted at søge hen!