Nye biler med jydekrog hitter på Sjælland

Nye tal fra AutoOffer afliver en gammel myte. Tallene viser nemlig at anhængertrækket er mere end dobbelt så populær på Sjælland som i Jylland når danskerne bestiller nye biler online. Så måske er det ved at være på tide, at den såkaldte jydekrog får et nyt navn.

AutoOffers salgstal på nye biler afliver gammel myte


Mange stereotyper lever i bedste velgående, men nye tal fra AutoOffer afliver nu en gammel myte om danskernes valg af biler. Det er nemlig ikke primært jyske bilkøbere, der sværger til biler anhængertræk – også kaldet jydekrogen.

Tværtimod viser vores tal, at det forholder sig fuldkommen anderledes. I 2016 har sjællandske bilkøbere nemlig været mere end dobbelt så tilbøjelige til at vælge jydekrogen til end deres jyske modparter, når de har bestilt deres nye biler hos AutoOffer. Helt præcist har 23 pct. af de sjællandske nybilskøbere bestilt bil med anhængertræk, mens det kun har været tilfældet for 9 pct. af de jyske købere.

Mange danskerne forbinder sandsynligvis anhængertrækket med hus og have vest for Storebælt, så det er jo ikke helt uden grund, at den har fået tilnavnet jydekrogen. Men vores salgstal på nye biler fra 2016 peger altså i en helt anden retning, og endda ret markant. Så måske det er tid til at omdøbe jydekrogen til en københavnerkrog. Det ville i hvert fald passe bedre med tallene” lyder det fra AutoOffers Adm. Direktør Søren Malmskov

Gratis trailers en del af forklaringen


Ifølge AutoOffer kan jydekrogens popularitet på Sjælland skyldes flere faktorer. For det første at det kan være praktisk, hvis man fx skal hente ting i byggemarkedet eller hjælpe med en flytning. Men også nye deleservices kan være en forklaring.

I dag er der mange tjenester på nettet, hvor man gratis kan leje en trailer, og det er blevet meget populært omkring København. Man behøver altså ikke længere eje en trailer for at få glæde af et anhængertræk, og det har helt sikkert betydning for manges valg,” siger Søren Malmskov.

Gå på opdagelse i vores udvalg med over 1000 nye biler og find din nye bil, med eller uden anhængertræk, her .
 
 
 
 
 

Læs mere om